Gå til hovedindhold Bibliotekernes Sprogspor

Forside »

Lån digitale legeredskaber med hjem

Legeredskaberne egner sig for børn fra cirka 1,5 – 6 år alt efter type.

Se nedenfor hvilke redskaber I som forældre i Herning Kommune kan låne hos Herning Bibliotekerne.

Logopæd Mariane Siem viser her i to små film nogle eksempler på lege med digitale redskaber. Lad jer inspirere til at lege med lyd og stemmer - kun fantasien sætter grænser.

Dagplejebørn i leg med Talende Æsker (Rainbow Talking Boxes):

Børnehavebørn i leg med Optageklemmer (Recordable Pegs):

Vi tilbyder i øjeblikket disse fem mulige typer af legeredskaber:

Optageklemmer består af klemmer i forskellige farver til at optage og afspille beskeder på. Kan for eksempel bruges til beskrivelser, instrukser, ledetråde og lign.

Flyt kontakten til "Optag" og tryk på knappen. En lille diode gør det nemt at se, hvornår der optages, og du kan indtale op til 10 sekunders beskeder. For at afspille din besked, trykker du blot "Play".

Se instruktionsvideo her

Talking Boxes består af tre æsker i forskellige farver med indbygget lyd. Vedlagt findes rekvisitter inden for de tre temaer: Bondegårdsdyr, køretøjer og mad. Optag op til 10 sekunders lyd via den indbyggede mikrofon ved at holde optageknappen inde på æskens forside. Lyden afspilles, når æsken åbnes.
Se intruktionsvideo her

Sound Around består af otte runde plader, en oplader samt et mini-jack kabel. Optag op til 30 sekunders lyd via den indbyggede mikrofon ved at holde optageknappen nede, eller direkte fra en computer ved hjælp af det medfølgende kabel. Lyden afspilles ved tryk på pladen.
Se instruktionsvideo her

Story Sequencer består af en plade med 6 felter, hvor der kan indsættes billeder. Der er separat optagefunktion af 10 sekunders varighed til hvert billedfelt. Diverse billedsæt medfølger. Optag lyd ved at holde det enkelte billede inde, mens du taler. Bagefter afspilles lyden ved at trykke på billedet igen. Batterierne udskiftes ved at afmontere dækslet på bagsiden med en mønt eller lign.
Se instruktionsvideo her

Fortælletæppet EventyrLandet består af et rigt dekoreret tæppe med tilhørende hæfte og en tilknyttet app til fri download. Tæppet inspirerer jer til egne historier og lege, og med app’en WIKITUDE kan I også hente små video-sekvenser med historier og inspiration til aktiviteter. 
Se instruktionsvideo her

I kan reservere legeredskaberne ved at sende en mail til bibroh@herning.dk med oplysninger om navn, adresse og hvilket bibliotek I bruger. Herefter modtager I besked om, hvornår sættet kan afhentes.

Med hvert sæt følger et ark med legeforslag, som kan justeres efter dit barns ordforråd. Det er ikke afgørende, om I gør det ”rigtigt”. Derimod er det altid vigtigt at inddrage barnet og reagere på dets initiativ, når I leger.

Det er i samspillet mellem jer, at legen og sproget opstår. Brug fantasien og de ting, som I allerede har derhjemme. Dit barn vil nyde at lege sammen med dig – og det er det vigtigste for en god sprogstund.

Kontakt

Rikke Østergaard Hansen
bibroh@herning.dk

 

Teaser: 
Bibliotekets sjove digitale muligheder for de mindste
Besøg læsesporet.dk

Ugens ord er Stor/lille

Nu
Gå skiftevis som en stor elefant og som en lille mus. Sæt lyd på. Hvad siger en elefant? Hvad siger en mus?

Senere
Find fem ting, der er af forskellig størrelse. Snak om, hvilken ting der er størst, og hvilken der er mindst.

Ret ikke dit barns fejl direkte, men gentag sætningen korrekt
Barn: ”Musen er lillere end en elefant.” Voksen: ”Ja, musen er mindre end en elefant.”