Gå til hovedindhold Bibliotekernes Sprogspor

Forside »

Nyhedsbrev Oktober 2021

Forældre 0-3 årForældre 3-6 årDagtilbud 0-3 årDagtilbud 3-6 årBibliotekerAndre faggrupper

Dit spæde barn

Det er vigtigt for dit barn at bevæge sig så meget som muligt. At lege sammen på gulvet er godt for både kroppen og for jeres måde at kommunikere på. Du kommer i øjenhøjde med barnet, og du kan reagere på, hvad barnet gør.

Læg mærke til og lyt til, hvad barnet er optaget af. Det er barnets leg, vi som voksne går ind i. Du skal være aktiv medspiller – men ikke overtage legen.

Det kan være en bold, en lyd eller en bamse, som dit barn er interesseret i. Måske kan du bevæge legetøjet lidt og se, hvad der sker. Giv tid til barnets udspil og samspil - prøv at tælle til 10 indeni, så dit barn kan nå at reagere.

Det kan også være en kildeleg eller ’borte-borte-tit-tit’, hvor du gemmer dit ansigt og kigger frem igen. Hold samtalen i gang. Selvom dit barn ikke bruger ord, vil det svare dig med blik, lyde eller bevægelser. I skal helst svare hinanden på skift mindst 5 gange, for at dit barn kan lære, hvordan man fører en samtale. Når dit barn svarer med fagter, kan du sætte ord på. ”Ja, du griner – det er sjovt”.

Som forældre kan du hjælpe barnet ved at

  • sætte fælles lege i gang,
  • starte med helt enkle lege som ride-ranke eller lign.,
  • trille bold og vælte et tårn,
  • skiftes til at komme med udspil og tale.

Dit lidt større barn

Gør efteråret til en leg

Under den lange corona-periode har vi alle skullet lære at være mere sammen i familien og sammen på andre måder. Når efterårets mørke tid nærmer sig, så er vi også mere hjemme og mere inde.

Men hvad skal man så tage sig til? Det kommer naturligvis både an på barnets alder og på mulighederne for udfoldelse – har man god plads eller ej? Man kommer nok ofte til at genbruge de samme idéer – men nogle gange er det rigtig rart at få noget ny inspiration. Og den kommer her!

Massage eller afspænding kan for nogen være en god måde at komme ned i gear og få et andet nærvær med barnet. Man er sammen både fysisk og psykisk og får et nyt fællesskab fyldt med nærvær og omsorg. Kroppen kan ofte være det bedste redskab, når man leger med de mindste børn. En god omgang kildeleg styrker også både kroppens muskler og lattermusklerne. Sæt for eksempel ord på kroppen med sangen ’Her er højre, her er venstre’.

Man kan både have fokus på det vilde – og det stille. Børn har brug for begge dele. Og det har voksne såmænd også. Det kan være en stille sangleg eller en vild danseleg – bare få kroppen og sproget i gang!

Der skal naturligvis også hygges her i den lidt mørkere tid – og det kan man jo gøre med en historie. Det kan både være en bog eller en spændende fantasi-fortælling, hvis man er god til det. En idé til fortælling kan også være at bringe bedsteforældre på banen. Her kan man nogle gange finde nogle fantastiske historier, som har været gemt eller glemt.

Bøger til inspiration:

   

  

Gå til forsiden for at se indhold fra din egen kommune

Tidligere nyhedsbreve

Besøg læsesporet.dk

Ugens ord er Spise

Nu
Snak om det, I har spist til morgenmad. Hvad skal I spise til aftensmad?

Senere
Lav en smagekonkurrence. Den ene lukker øjnene og skal gætte, hvad den anden har puttet på skeen ved at smage på det.

Gode oplevelser bidrager til, at barnet husker ord bedre
Lad dit barn hjælpe til i køkkenet, og sæt ord på, hvad I laver, hvilke ingredienser I bruger, og hvordan maden smager.