Gå til hovedindhold Bibliotekernes Sprogspor

Forside »

Nyhedsbrev Oktober 2021

Forældre 0-3 årForældre 3-6 årDagtilbud 0-3 årDagtilbud 3-6 årBibliotekerAndre faggrupper

Gør efteråret til en leg

Når efterårets mørke tid nærmer sig, tilbringer vi ofte mere tid inden døre.

Men hvad skal man så tage sig til? Det kommer naturligvis både an på barnets alder og på mulighederne for udfoldelse – har man god plads eller ej? Man kommer nok ofte til at genbruge de samme idéer – men nogle gange er det rigtig rart at få noget ny inspiration. Og den kommer her!

Massage og afspænding kan være den helt rigtige måde at komme ned i gear og få et andet nærvær. Et varmt fodbad er også et hit for mange børn.

Gode gamle lege som ’gemmeleg’, ’stopdans’ og ’tampen brænder’ kan tages frem og støves af. Nogle børn har måske aldrig prøvet det før, og man kan tilpasse legen alt efter, hvor meget plads man har. Man kan både have fokus på det vilde – og det stille. Børn har brug for begge dele. Og det har voksne såmænd også. Det kan være en stille sangleg eller en vild danseleg – bare få kroppen og sproget i gang! Prøv for eksempel en omgang Bjørnegymnastik.

Der skal naturligvis også hygges her i den lidt mørkere tid – og det kan man jo gøre med en historie. Det kan både være en bog eller en fantasi-fortælling, hvis man er god til det. En idé til fortælling kan også være at bringe bedsteforældre på banen – her kan man nogle gange finde nogle fantastiske historier, som har været gemt eller glemt. Måske kan det endda give anledning til at høre sange eller fortællinger på flere sprog?

Bøger til inspiration:

 Hokus pokus filiyoga  

 Ka'meler grine?  

Gå til forsiden for at se indhold fra din egen kommune

Tidligere nyhedsbreve

Besøg læsesporet.dk

Ugens ord er Bevægelse

Nu
Vis hinanden noget, I kan gøre med kroppen; for eksempel stå på ét ben eller snurre rundt. Kopier hinandens bevægelser.

Senere
Bevæg jer sammen på en ny måde hver dag. Det kunne være at løbe, rulle eller hoppe.

Sæt ord på det, dit barn viser dig
Voksen: ”Du løber hurtigt nu. Kan du også løbe hen til mig?” ”Ih, hvor hopper du højt!”