Gå til hovedindhold Bibliotekernes Sprogspor

Forside »

Nyhedsbrev November 2021

Forældre 0-3 årForældre 3-6 årDagtilbud 0-3 årDagtilbud 3-6 årBibliotekerAndre faggrupper

Skærmtid kan også være sprogtid

Skærmen er ikke altid bare et underholdende pusterum. Det kan også være et uendeligt læringsrum som voksne og børn kan være sammen om. Her kan I altid gå på opdagelse i sproget. Men det er vigtigt, at du – som voksen – hjælper dit barn med at sætte ord på billeder og handlinger på skærmen. 

Steder at finde inspiration

Spørg på biblioteket efter ideer til gode apps. Nogle har lister med gode apps liggende. De kan også have artikler på hjemmesiden med apps og tips til børn, som fx denne fra Hvidovre Bibliotekerne.

Se også sprogsporet.dk.

Bøger som apps

Byg gerne bro mellem den analoge, dvs. fysiske, bog og den digitale. Der findes masser af bøger, I kan låne sammen på biblioteket, som også har et digitalt liv. Lån bogen på biblioteket, læs højt derhjemme, hent app’en og få nye perspektiver på de verdner, I har mødt i bøgerne. 

Bibliotekernes eReolen har samlet et helt tema om litterære apps, hvor I får en god historie og kan fordybe jer i billederne. Nogle apps er endda interaktive, så I kan være med til at påvirke historien. Se de mange forslag her.

Bøger på skærmen

Selvom man ikke kan røre og bladre i elektroniske bøger, kan I stadig få en god snak om alt det, I ser og læser på skærmen. Det smarte ved elektroniske bøger og lydbøger er, at I ofte har dem lige ved hånden - se her eReolens 5 tips til at læse og lytte digitalt med dit barn.

E-bøger kan du finde på eReolen.dk, hvor der også er e-bøger og lydbøger til de helt små. Du finder fx pegebøger om farver, dyr og tal. Der er også både sjove og måske lidt uhyggelige bøger og bøger helt uden tekst, hvor du og barnet selv kan fortælle historien på jeres egen måde. Se også Sprogsporets boglister.

Find dem på eReolen under 'Børn og unge' og vælg den aldersgruppe, der passer til dit barn. Du finder også forslag til ebøger her på sprogsporet.dk - se efter det røde logo.

Forslag til e-bøger til 3-6 årige

Hr. Brum vandrer hver onsdag Dengang min onkel Kulle blev skør Ane og Tim i tøjet Lasse-Leif er med far på arbejde - og far har megatravlt Tæl dyrene i årets løb

Bliv klogere på vores digitale virkelighed

Lyt dig til viden om den digitale hverdag og børnefamiliernes udfordringer. I en lille ny række podcasts, produceret af Vejle Bibliotekerne, hjælpes du til at forstå vores fælles digitale virkelighed, bedre. De kan findes på Spotify ved at søge på ”Børnefamilie i en digital tid”, eller du kan lytte til dem her.

Generelle anbefalinger til skærmbrug

Vil du se Sundhedsstyrelsens anbefalinger for skærmbrug til forældre med børn i alderen 0-15 år, finder du dem lige her.

Gå til forsiden for at se indhold fra din egen kommune

Tidligere nyhedsbreve

Besøg læsesporet.dk

Ugens ord er Bevægelse

Nu
Vis hinanden noget, I kan gøre med kroppen; for eksempel stå på ét ben eller snurre rundt. Kopier hinandens bevægelser.

Senere
Bevæg jer sammen på en ny måde hver dag. Det kunne være at løbe, rulle eller hoppe.

Sæt ord på det, dit barn viser dig
Voksen: ”Du løber hurtigt nu. Kan du også løbe hen til mig?” ”Ih, hvor hopper du højt!”