Gå til hovedindhold Bibliotekernes Sprogspor

Forside »

Nyhedsbrev Marts 2021

Forældre 0-3 årForældre 3-6 årDagtilbud 0-3 årDagtilbud 3-6 årBibliotekerAndre faggrupper

Sproget i samspil med andre børn
Børn lærer sproget i samspil med andre mennesker. I takt med at det enkelte barn møder flere og flere mennesker, så hører det også sproget brugt på forskellige måder. Barnet hører måske ord, som ikke bliver brugt derhjemme, og det suger ordene til sig. Det øger ordforrådet.

Barnet forstår i de første år mange flere ord end det selv kan sige. Ordene venter bare på at komme ud, og det kan de bl.a. komme, når børnene omkring 2 til 3-års alderen begynder at knytte venskaber.
Børnene kommunikerer sammen på mange måder: med kropssproget, ansigtsmimikken. Det talte sprog begynder også at få større og større betydning. Derfor er det godt, at barnet har et helt lager af ord at tage af.

Bøger og film om venskab
I pege- og billedbøger er der også for de yngste gode historier om at være venner – både når venskabet er kærligt og godt, men også når det er svært og konfliktfyldt.
Barnet kan måske genkende situationer og følelser i historierne og få sat ord på dem. Ligesom historierne kan give barnet en forståelse for, hvad andre børn føler og oplever.

Se også den lille film om Hunden Ib. Ib har heldigvis en god ven i musen, der kan gøre én glad, når man er sur. Hunden Ib er ret sur er tilgængelig for alle på filmcentralen.dk.

Hvad skal vi lege?
Savner du inspiration til at synge og lege med børnene, så kan du få inspiration på sprogsporet.dk til aktiviteter samt bøger med sang og musik.
FDF har også legedatabasen.dk, hvor du kan finde lege helt ned til 2-årsalderen i samvær med en voksen.
 

Gå til forsiden for at se indhold fra din egen kommune

Tidligere nyhedsbreve

Besøg læsesporet.dk

Ugens ord er Skrive

Nu
Opdag alle de steder, hvor der er ord og skrift; på vejskilte, på opslagstavlen og på tøj. Hvad står der?

Senere
Leg, at I er postbude, der skal aflevere breve. Skriv selv brevene. Lad dit barn ”legeskrive” navn og adresse.

Oplevelser med skrift før skolestart gør det lettere at lære at skrive
Involver dit barn i det, du skriver. Peg på ordene, og sig, hvad der står. Voksen: ”Se, her står der Jakob, og her står der Aarhus.”