Forældre 0-3 årForældre 3-6 årDagtilbud 0-3 årDagtilbud 3-6 årBibliotekerAndre faggrupper
Dit spæde barn
Det lille barn skal lære, at man skifter mellem at tale og lytte, når man taler sammen. Det kalder vi også turtagning. Giv dit barn tid til at svare, når du har taget et initiativ. Også selvom barnet ikke kan tale endnu og svarer dig med et blik eller en bevægelse. Sig for eksempel: ”Igen? Skal vi prøve igen?”, hvis barnet fægter med foden, når du har kildet tæerne.
Som forælder kan du hjælpe dit barn ved at
- efterligne barnets mimik og lyde for at vise barnet, at du er interesseret i at kommunikere med det,
- anerkende det, dit barn forsøger at sige. For eksempel: ”Du gaber. Er du træt?”
- give respons på det sprog, som I taler i hjemmet,
- sætte ord på det barnet ser, peger på eller er optaget af og tal om det.
Dit lidt større barn
Højtlæsning er en hyggestund for både barn og forælder. En stund til nærvær og fælles opmærksomhed. Men læsestunden kan også styrke dit barns sprog. Især hvis I taler sammen om det, I læser. Måske har du hørt om dialogisk læsning. Her lægges vægt på både læsningen og dialogen.
Det kræver måske lidt tilvænning at læse dialogisk. Det er nogle små greb, der skal til for at læse dialogisk. I stedet for at du læser historien fra ende til anden, skal I tale om bogen undervejs.
Hvis du synes, det ødelægger sammenhængen i historien, kan du læse den uden afbrydelser første gang.
I behøver heller ikke læse alle bøger dialogisk. Men metoden er en god anledning til at få barnet på banen, til at snakke om nye ord og være med til at fortælle historien. Ikke mindst får barnet plads til selv at sætte ord på oplevelser, som den læste historie minder om.
Start med at finde nogle bøger, som fanger barnets interesse. Alle billedbøger kan bruges til dialogisk læsning, men anbefalingen herfra er at begynde med bøger uden alt for meget tekst. Lad evt. barnet sidde med en ting, der passer til historien, mens I læser sammen.
Før
- Find et rart og hyggeligt sted at sidde
- Kig sammen på bogen for- og bagside. Hvad tror I, bogen handler om?
- Tal om, at bogen har en titel og en forfatter. Måske også en illustrator, som har lavet billederne?
Under
- Tal om billeder og handling sammen
- Hvad mon der sker på næste side?
- Er der ord, som I ikke kender?
Efter
- Genfortæl eller leg historien sammen
- Referér til bogen: ”Det er ligesom i historien, som vi læste…”
- Læs bogen igen
Print eventuelt Sprogsporets lille plakat
Forslag til billedbøger
Gå til forsiden for at se indhold fra din egen kommune
Tidligere nyhedsbreve
-
Nyhedsbrev September 2023 Læs månedens nyheder
-
Nyhedsbrev August 2023 Læs månedens nyheder
-
Nyhedsbrev Juni 2023 Læs månedens nyheder
-
Nyhedsbrev Maj 2023 Læs månedens nyheder
-
Nyhedsbrev April 2023 Læs månedens nyheder
-
Nyhedsbrev Marts 2023 Læs månedens nyheder
-
Nyhedsbrev Februar 2023 Læs månedens nyheder
-
Nyhedsbrev Januar 2023 Læs månedens nyheder