Gå til hovedindhold Bibliotekernes Sprogspor

Sprogsporet flytter

I løbet af oktober 2023 flytter sprogsporet, og bliver en del af læsesporet.dk.
Vi bliver således en del af en større sprog- og læseindsats, ikke kun for børn i alderen 0-6 år, men også for børn i skolealderen og voksne. Er du tilmeldt sprogsporets nyhedsbrev, vil det fra oktober have læsesporet.dk som afsender, men stadig have masser af relevant indhold for dig. Vi glæder os til at se dig på læsesporet.dk!

Forside »

Nyhedsbrev Juni 2022

Forældre 0-3 årForældre 3-6 årDagtilbud 0-3 årDagtilbud 3-6 årBibliotekerAndre faggrupper

Tag bøgerne med på tur

Nu nærmer sommeren sig med hastige skridt med tidlige sommermorgener fulde af fuglefløjt og lange lune sommeraftner. Dagene føles længere og livet mere frit, når vi kan smide overfrakken. Benyt lejligheden til at låne en masse gode billedbøger med hjem. Sommer er ofte lig med mere udetid, og bøger kan sagtens læses udenfor enten i en hule, i haven eller et favoritsted i naturen omkring jer. Måske er I så heldige at have et bål sted, så yndlingsbøgerne kan læses omkring bålet.

Udeliv giver også mulighed for at følge børnenes interesse for, hvad der sker i naturen. På bibliotekerne har vi masser af bøger om insekter, fugle og andre danske dyr, som hele familien kan blive klogere på.

Når ferien banker på døren, er det vigtigt, at børnene stadig har let adgang til bøger. Pak en lille sommerferierygsæk med spændende bøger. Den er nem at snuppe med til sommerferiens udflugter eller lange køreture.

  • Lad dit barn sidde med en bog i bilen, klapvognen eller i bussen.
  • Tag en bog med på legepladsen. At sidde og læse en bog på en bænk er en god måde at falde ned på efter fysisk aktivitet.
  • Medbring en bog, når I tager ud at spise. Grib i det hele taget muligheden i alle situationer, hvor dit barn skal vente tålmodigt – fx i venteværelset hos lægen eller tandlægen.

Læs mere

Forslag til billedbøger

Skolestart

Har du et barn, der skal starte i skole, kan du hente masser af inspiration til skolestarten på boglisten lige her.

Gå til forsiden for at se indhold fra din egen kommune

Tidligere nyhedsbreve

Besøg læsesporet.dk

Ugens ord er Løbe

Nu
Lad som om I er dyr, der løber. Det kunne være en løve, en struds eller en langsom skildpadde.

Senere
Lav små konkurrencer med forskellige former for løb. Hvem kommer først? Hvor hurtigt løber I?

Sæt ord på det, dit barn viser dig
Voksen: ”Nøj, du løber hurtigt. Du er helt forpustet, når du løber så stærkt.”