Gå til hovedindhold Bibliotekernes Sprogspor

Forside »

Sprogfitness for de 5-7 årige

Vi elsker sprog - at tale, læse, skrive, lytte og selvfølgelig at lege med det. Den glæde vil vi gerne dele med så mange som muligt og derfor har samlet dem her på siden. Nogle af legene kræver rekvisitter - fx billed- eller bogstavkort, dem kan du finde her på siden sammen med en beskrivelse af legene.

Mange steder i landet inviteres hvert år skolegrupper i daginstitutionerne samt 0. klasserne til en årlig Sprogfitness-event med folkebiblioteket som bindeled mellem skoler og daginstitutioner. Målet er via samarbejde med relevante fagligheder at igangsætte taktile og kinæstetiske læreprocesser for at skabe interesse og glæde ved sprog og læsning.

Næste Sprogfitness-event finder sted: torsdag den 4. maj 2023 

I kan også selv lave jeres helt egen Sprogfitness - derhjemme, i dagtilbuddet eller skolen.

Venlig hilsen

Dorthe Svendsen (dorthe.svendsen@aalborg.dk – tlf. 2520 4325)
Ditte Trudslev (ditte.trudslev@aalborg.dk – tlf. 2520 4337)

Legene

Alle legene er som altid frit tilgængelige, og pædagog- og læreruddannelsen fra UCN i Aalborg har produceret små instruktionsvideoer til at ledsage nogle af legene. De udvalgte lege, som demonstreres i videoerne, er:

Børnehaver + 0. klasser: Mimikmakker, Hvem er du og hvad laver du?, Slangemor, Den døve mand og Sportskaos.

Indskolingen 1.-3. klasse: Hvem, hvad hvor, Alle mod alle, Orddomino, Historiepuslespillet og Skibet er ladet med.

Legene til børnehaver + 0. klasse ligger her på Bibliotekernes Sprogspor, som de plejer. Find dem her: sprogsporet.dk

Som noget nyt er Sprogfitness-legene til indskolingen (1.-3. klasse) flyttet til Bibliotekernes Læsespor. Find dem her: læsesporet.dk

Formidlingsmaterialer

Diplomer, brevpapir og logoer finder I her 

Vil du vide mere?

Vi er mange, der leger sprogfitness på selve eventdagen, men sprogfitness kan leges hele året, både på biblioteker, skoler og i børnehaver.

Villads fra Valby leger med ord Sprog fitness lege Leg med sproglyde Alfabet-atlet Tal-atlet

Sprogfitness startede som et projekt i 2013, der fik støtte af Slots- og Kulturstyrelsen. Sprogfitness er et samarbejde mellem Aalborg bibliotekerne og UCN pædagog- og læreruddannelsen, der hvert år udvikler nye lege. Lyt her til en podcast om Sprogfitness: Sproget skal motioneres (Viden om Læsning, sept. 2021)

Besøg læsesporet.dk

Ugens ord er Let

Nu
Prøv at løfte forskellige ting. Det kan være tasker, stole og papir. Er tingene lette eller tunge?

Senere
Leg med lette ting såsom balloner og sæbebobler. Pust vatkugler hen over bordet eller fjer op i luften.

Tal med dit barn, selvom barnet endnu ikke selv kan tale
Det er ved at lytte til andre, der bruger sproget, at dit barn lærer både ord og grammatik.