Gå til hovedindhold Bibliotekernes Sprogspor

Forside »

Aktuelt fra Herning Bibliotekerne

Biblioteket har tilbud for alle. Se i videoen her, hvad vi har særligt for jer som børnefamilie. Nedenfor finder I de links, som er omtalt i filmen.

Alle biblioteker i Herning Kommune har særlige områder, hvor I kan læse og lege med jeres børn. I må gerne tage mad med.

Biblioteket tilbyder jer også mange oplevelser. For eksempel gratis koncerter og teater for børn. Find de aktuelle tilbud på vores oversigt over arrangementer lige her: herningbib.dk/arrangementer

På biblioteket kan I låne bøger og få hjælp til at finde dem. Både på dansk og andre sprog. I kan også låne sprogkufferter, film og musik. Lydbøger, e-bøger og film kan I låne gratis hjemmefra via eReolen.dk og filmstriben.dk.

Mangler I bestemte sprog på jeres bibliotek, kan bøger på engelsk og mange andre sprog bestilles på bibliotek.dk.

Så får I besked, når bogen kan hentes på jeres nærmeste bibliotek eller afhentningssted.

Man kan få reserverede bøger bragt ud i hele kommunen. Se mere på herningbib.dk/biblioteket-kommer eller den engelske version på herningbib.dk/english/library-comes-you.

Digitale bøger kan lånes på eReolen.dk (danske),  eReolenglobal.dk (engelske) eller på verdensbiblioteket.dk, hvis det skal være andre sprog.

Et bibliotekslogin kan oprettes hjemmefra med NemID på herningbib.dk.

Se alle bibliotekets tilbud for dig og dine børn på vores hjemmeside herningbib.dk. Du kan også finde Herning Bibliotekerne på Facebook og Instagram.

Vi glæder os til at se jer!

Teaser: 
Herning Bibliotekerne har mange tilbud for både små og store i hele kommunen
Besøg læsesporet.dk

Ugens ord er Stor/lille

Nu
Gå skiftevis som en stor elefant og som en lille mus. Sæt lyd på. Hvad siger en elefant? Hvad siger en mus?

Senere
Find fem ting, der er af forskellig størrelse. Snak om, hvilken ting der er størst, og hvilken der er mindst.

Ret ikke dit barns fejl direkte, men gentag sætningen korrekt
Barn: ”Musen er lillere end en elefant.” Voksen: ”Ja, musen er mindre end en elefant.”