Gå til hovedindhold Bibliotekernes Sprogspor

Forside »

Nyhedsbrev Maj 2022

Forældre 0-3 årForældre 3-6 årDagtilbud 0-3 årDagtilbud 3-6 årBibliotekerAndre faggrupper

Sprogfitness

Endelig er Sprogfitness tilbage som et stort event! Efter to år med restriktioner er vi klar igen fredag den 6. maj med et brag af en sprogfitnessdag, som 51 kommuner har tilkendegivet at bakke op om.

Sprogfitness er for de ældste i børnehaven, 0. klasserne og indskolingen. Sprogfitness er fyldt med sjove og lærerige sproglege, som styrker børns glæde ved sprog, læsning og læring - samtidig med, at børnene får bevæget sig.

Sproglegene understøtter kropslige læringsstile, samarbejde og sociale kompetencer. Nogle af legene kræver rekvisitter - fx billed- eller bogstavkort. Dem finder du dels på sprogsporet.dk og dels på læsesporet.dk sammen med en beskrivelse af legene. Andet anskaffes på egen hånd – fx kegler eller kosteskafter.  

Legene kan bruges året rundt i alle mulige sammenhænge – også hvis I bare har besøg af en enkelt klasse.

Sprogfitness startede i 2013 som et projekt, der fik støtte af Slots- og Kulturstyrelsen. Sprogfitness er et samarbejde mellem Aalborg bibliotekerne og UCN pædagog- og læreruddannelsen, der hvert år udvikler nye lege. Lyt her til podcasten fra Nationalt Videncenter for Læsning: Sprogfitness: Sproget skal motioneres (sept. 2021)

BOGglad

Landet over knokler bibliotekspersonale lige nu med at bestille og pakke bøger til BOGglad projektet, ligesom der afvikles og planlægges processer. Vær opmærksom på, at I let kan bruge jeres lokale underside af sprogsporet.dk til at understøtte jeres tiltag. I kan vise titler frem, indsætte youtube-videoer eller billeder og i det hele taget formidle og give overblik over tilbud og forløb.

Uanset om ens lokale institutioner har fået del i puljen, kan de stadig hente masser af inspiration til læsning på sprogsporet.dk/bogglad.

National temadag

Temasporet Glæden ved Sprog, Litteratur og Læsning inviterer tirsdag den 31. maj 2022 til en spændende temadag om faglitteratur på Nationalmuseet. Temadagen vil omhandle både faglig formidling og formidling af faglitteratur til børn og voksne.

I 2022 sætter temasporet nemlig fokus på netop faglitteratur og vil skabe afsæt for både debat og på sigt deling og nyudvikling af metoder og koncepter med faglitteraturen som omdrejningspunkt. 31. maj sættes temaet i gang med inspirationsoplæg fra biblioteker, museer, festivaler og mange andre, som har sat faglitteraturen i scene på hver sin måde.

Bibliotekernes Sprogspor vil selvfølgelig være til stede på dagen sammen med Bibliotekernes Læsespor, samt Læsekoncepter for voksne.

Se mere og tilmeld dig på centralbibliotek.dk.

Sprog fitness lege

Gå til forsiden for at se indhold fra din egen kommune

Tidligere nyhedsbreve

Besøg læsesporet.dk

Ugens ord er Let

Nu
Prøv at løfte forskellige ting. Det kan være tasker, stole og papir. Er tingene lette eller tunge?

Senere
Leg med lette ting såsom balloner og sæbebobler. Pust vatkugler hen over bordet eller fjer op i luften.

Tal med dit barn, selvom barnet endnu ikke selv kan tale
Det er ved at lytte til andre, der bruger sproget, at dit barn lærer både ord og grammatik.